Certificering og baggrund

Jeg er universitetsuddannet og har en baggrund i bl.a. Computational Linguistics, på dansk datalingvistik.
Derudover har jeg uddannet mig løbende - dels selvfølgelig for at være og forblive skarp i de faglige discipliner og sikre, at jeg kan tage godt hånd om kunder og klienter. Men faktisk også fordi det nærmest er en del af mit DNA.

Jeg tog min coachinguddannelse hos den første internationalt ICF-certificerede udbyder i Danmark i 2007 (hos Expand v. Anette Kledal) og har fulgt op med flere gruppecoaching- og ledelseskurser siden.

Jeg har også valgt at tage på ledelseskurser, herunder eksempelvis innovations- og strategikursus på Harvard Univesity for at holde mindsettet skarpt.

Mit seneste kursus er fra PureGym i 2025 med henblik på at kunne undervise på hold i seniortræning - og mit næste kommende kursus er et filosofikursus på Oxford University om, hvad der konstituerer et godt liv.

Jeg er uddannet personlig træner, fitnessinstruktør og personlig coach med mange års erfaring. Jeg har indtil for nyligt arbejdet med klienter hos PureGym på Lyongade på Amager og har nu mit eget fitnessstudie Energiværkstedet på Kastrupvej 85 på Amager.

Som certificeret coach via International Coach Federation og gruppecoach arbejder jeg med både fysisk og mental styrke – for de to ting hænger tæt sammen.

Kontakt mig via kontaktlinket i bjælken i bunden af siden!